• 1-2 dags levering
  • Sikker betaling
  • Gratis fragt ved order over 300kr
1-2 dags levering
Sikker betaling
Gratis fragt ved order over 300kr

Chaplon te/the.

”Jeg vil gerne bevise, at vi kan fremstille te af høj kvalitet til en god pris, uden at udplyndre natur og mennesker undervejs. Vi kan godt drive forretning og samtidig opføre os ordentligt og være med til at skabe velstand og udvikling. Vi gør det ved at have kontrol over hele processen, fra vi planter busken, til teen skænkes i koppen. På den måde undgår vi også fordyrende mellemhandlere,” siger Chaplons grundlægger.

Hans sociale engagement og passion for den gode te gør ham til en af te-verdenens idealister.

I dag driver Chaplon fire plantager, fem butikker og et pakkeri på Sri Lanka. Teen fra Chaplons plantager sælges i en lang række lande foruden naturligvis i Danmark, hvor man kan besøge Chaplons tesalon i den gamle forlystelseshave Tivoli i København.

De rene teer fra vores plantager aromatiseres med naturlige olier og tørrede frugter, blomster og urter.

Mange kendere af god te foretrækker den rene tesmag, som det varme vand trækker ud af tebladene. Her kan smagen variere alt efter, hvordan teen er tørret, og hvor meget den er iltet i processen. Jo længere fermentering eller iltning – jo sortere te.

I alle tedrikkende lande er der tradition for at tilsætte urter, blomster og aromatiske olier til teen, hvilket man har valgt at gøre ved Chaplons de fleste teer.

Nogle smage passer fint til de grønne teers lette smag, og andre ses oftest i kombination med sort te.

Chaplon  tilsætter ikke kunstig aroma og kunstige smagsstoffer til deres teer.

Chaplons teblandinger er baseret på naturlige ingredienser, som de så vidt muligt køber hos bæredygtige producenter i lokalområdet.

Nogle krydderier henter de i Indien, men mange vokser på Sri Lanka og kan derfor købes lokalt og tilsættes teen på deres pakkeri. Det gælder fx kanel, peber og anis.

Nogle af deres teer er tilsat tørrede frugter fra Sri Lanka. Det gælder Monsunte, der indeholder tørrede stykker af den kæmpestore soursop-frugt fra det tropiske graviolatræ.

Jasmin og roser indgår i flere af Chaplons teblandinger, og de aromatiske blomster vokser i rigelige mængder på Sri Lanka.

ceylon UVA er den rene ikke blandede høst af sort te fra Chaplons plantager. Teen er plukket i den optimale periode for områdets te-høst, fra midten af august til slutningen af september, hvor kvaliteten af teen i UVA distriktet er den allerbedste. Den bedste kvalitet te fra højsæsonen er  elegant, blød blomstrnede , samtidig med at den er kraftfuld i smagen.

Bjergblomst

Sort og grøn te fra Chaplons plantage  i UVA distriktet er her blandet med tørrede blomster og naturlige frugtolier. Den grønne te er en sencha type, ( Sencha er egentlig en japansk te som høstes sent, køles, rulles, dampes og tørres og den lange forarbejdning gør blades blødt i smagen)

Det sorte te i Chaplons Bjergblomst te er fine topskud, med meget lavt indhold af garvesyre. Teen dufter af blomster og har en frisk blød og rund smag uden at den er parfumeret.

Tivoli

I Chaplons Tivoli te mødes friske jordbær og duftende jasmin med hvid og grøn te i denne fine sommerblanding, der passer fint til nordisk sommer.

Teen er dels en grøn sencha type og dels den eksklusive hvie te som betegnes Silvertip på grund af dens sølvskær som bladene får når teen tørres ved lav varme. Denne te har en blød mild smag med tydelige noter af jordbær og jasmin.

Navnet har teen fra den gamle forlystelsespark i København, hvor Chaplons tesalon ligger.

Fuldmåne

Denne te er grøn te fra Chaplons plantager, hvortil der er sat citrongæs og et strejf af lakrids, der giveer teen frisk sødme og en klar let smag. Denne te har en smuk, gylden farve og en frisk og let smag af citrus, morgenfrue og grøn te.

Monsum

I denne te, har den bedste grønne Chaplon sencha fra Passara plantagen fået tilsat frisk rabarber og eksotisk frugt fra et tropisk træ, kaldet gravilatræ.. Disse høstes under monsumen, som kommer på Sri Lanka to gange om året, derfra navnet.

Monsum har en blød smag og kan nydes både kold og varm.

Kvæde

Flere af Chaplons teer er tilsat kvæde, som er en meget populær blanding, som tiltaler alle der holder af den lidt parfumerede smag fra kvæden.

Der er en mild kvædete af grøn og hvid te, hvor den grønne er den fine sencha type og den hvide er de små eksklusive topskud.

Der er den lidt kraftigere, hvor man har valgt sort og grøn te. Den er lidt mørkere og er supergod med mælk.